Princip for undervisningens organisering

Princippet omfatter følgende emner:

Skoledagens længde
Motion og bevægelse
Holddeling
Understøttende undervisning
Klassedannelse (selvstændigt princip)

1. Skoledagens længde

Introduktion

Skoledagens længde er lagt fast som en del af skolereformen og en aftale i Folketinget i januar 2019, som reducerer skoledagens længde for indskolingen og giver mulighed for at reducere den for mellemtrinnet og udskolingen. Fokus er at få så meget ud af timerne, variere undervisningen og udnytte potentialet med det mål at få mest mulig kvalitet.

Mål

Vi skal have glade elever med en høj faglighed.
Vi skal have en varieret skoledag, skoleuge og skoleår, der kombinerer fagligheder, bevægelse og emneun- dervisning.
Vi skal have eleverne ud af klasselokalet, hvor de kan få så mange sanser i brug som muligt, og hvor de i praksis kan møde tværfagligheden.

Tiltag

Lektier: Opgaver stillet på skolen skal som udgangspunkt laves på skolen i UU, hvor der er faglig hjælp og sparring fra pædagoger og lærere. Undtagelser er projektopgaver og opgaver i udskolingen, som skal forberede eleverne på efterfølgende uddannelser. Derudover betragtes følgende ikke som lektier: Daglig læsning; hjemmeopgaver som skole og forældre har aftalt for at styrke enkelte elevers faglighed eller udfordre stærkt faglige elever; reflektionsopgaver, som er opgaver, hvor der fra skolens side gives spørgsmål eller overvejelser, som eleven skal bruge sit bagland til at finde svar eller afklaring på.
Udeskole: En del af UU-timerne skal bruges til udeskole, hvor undervisningen sker på museer, science- centre, arbejdspladser, i naturen mv. bl.a. med https://aabenskole.kk.dk som inspiration. Udeskole skal være indlæring med fokus på bredere forståelse, dannelse og faglighed og ikke bare ture. Eleverne skal altid kende formålet med hver aktivitet.
Indflyvning på fritidshjem: I indskolingen sker UU på fritidshjem. Transporten derhen bruges til indlæring i at gå sammen, kendskab til lokalområdet, dannelse mv. Der skal være en klar overgang fra UU til fritidshjemsaktiviteter, så eleverne ved, når skoledagen er slut.
Aktiv udskoling: Udskolingen skal ud over udeskole have en årlig lejrskole og samarbejde med er- hvervsskoler, gymnasier og arbejdspladser for at styrke deres valg af efterfølgende uddannelse og for- berede dem på uddannelsen

Bevægelse: Se beskrivelsen af princip for motion og bevægelse.

2. Motion og bevægelse

Introduktion

Eleverne i alle klassetrin skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. 1

Ifølge § 15 i folkeskoleloven skal undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Mål

Bevægelse og motion skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag.
Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte.
Motion og bevægelse skal understøtte elevernes sundhed, læring og trivsel og sikre, at alle elever får ople- velser, der har en positiv virkning på selvtillid, selvværd og faglig udvikling.
Alle elever skal have adgang til oplevelser, læring og viden, der giver forståelse for værdien af livslang fysisk aktivitet.

Tiltag

Motion og bevægelse kan tilrettelægges som:

Motion og bevægelse integreret i læringssituationer.
Motion og bevægelse som idrætslignende aktiviteter eller grundfaget idræt som valgfag.
Motion og bevægelse som aktive afbræk i undervisningen.

Andre tiltag:

Skolen skal arbejde struktureret og udviklingsorienteret med motion og bevægelse i alle former forundervisning.
Skolen tilstræber inddragelse af eleverne som udgangspunkt for al motion og bevægelse.
Skolen tilstræber at koble bevægelse sammen med viden om ernæring og sundhed.
Skolen tilstræber at koble mål om bevægelse sammen med afstresning, så der arbejdes med at fin-de ro efter bevægelse – hvilepuls efter høj puls.
Skolen skal så vidt muligt prioritere fortløbende kompetenceudvikling af skolens medarbejdere, såde er i stand til at understøtte indsatsen for motion og bevægelse i skolen.
Skolen deltager i udadrettede skoleturneringer/skolestævner.
Skolen tilstræber, at alle elever bliver introduceret til et så bredt udvalg af idræts- og bevægelsesak-tiviteter som muligt og til mulighederne for motion og bevægelse i foreningslivet.
Skolen tilstræber, at det fysiske miljø inspirerer til motion og bevægelse.

3. Holddeling

Introduktion

På TDS vægtes den differentierede undervisning. Skolen bruger traditionel klasseinddeling, forpligtende elevteams og holddeling inden for samme klasse eller på tværs af årgangens klasser og klassetrin. Eleverne kan opdeles efter fagligt niveau, interesse, køn mv.

Mål

Holddelingen skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.

Tiltag

Skolen tilstræber at bruge holddannelse i klassen og på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme undervisningsdifferentiering for alle elever uanset niveau, elevernes motivation og fælles- skabet.
Eleverne skal opleve, at de får den nødvendige støtte og hjælp, hvor de har størst behov.
Grundlaget og formålet for holdplaceringen skal kommunikeres tydeligt for den enkelte elev. Hold-
placering er ikke, og skal ikke opleves som, tilfældig.
Hvis holddelingen har en varighed på mere end to uger, skal forældrene orienteres og eventuelt inddrages.

4. Understøttende undervisning

Introduktion

Understøttende undervisning er en lovpligtig indsats, som skal supplere og støtte op om undervisningen i de enkelte fag og de obligatoriske emner (færdselslære, sundhed, seksualundervisning, familiekundskab, ud- dannelse og job), som eleverne skal undervises i i løbet af deres skolegang, men som ikke hører under specifikke fag.

På TDS er det besluttet, at understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse er samlet under den fælles betegnelse understøttende undervisning (UU).

Mål

Målet med UU på TDS er at

løfte alle elever fagligt sikre, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder.
støtte eleverne i sociale relationer og sikre, at alle elever bliver set hver dag.
gøre undervisningen varieret og spændende ved bl.a. at sammenkoble teori og praksis.

Tiltag

Fagligt løft

For at løfte alle elever fagligt, skal eleverne have en varieret skoledag med mulighed for at lære på forskelli- ge måder alt efter, hvilken indlæringsform der bedst understøtter den enkelte elev. Eleverne skal være be- vidste om, hvordan de lærer bedst. Det skal sikres, at alle elever har forstået pensum ved at skifte mellem forskellige indlæringsformer.

Læringsmiljø

Skolen skal sørge for et læringsmiljø, der styrker elevernes fantasi, nysgerrighed, kreativitet og giver elever- ne lyst til at tage initiativ. Eleverne skal opleve et læringsmiljø, hvor undervisningen giver mening fx ved at sammenkoble teori og praksis og vise eleverne, hvornår de i praksis kan bruge den matematik, de har lært.

Sociale relationer

Trivsel er en forudsætning for, at eleverne er læringsparate. Lærere og pædagoger skal i fællesskab tage ansvar for den enkelte elev og klassens trivsel. Det er vigtigt, at elevernes sociale relationer understøttes, og at der er fokus på den enkelte elevs værdier, hvad der motiverer og gør eleven glad. Den enkelte elev skal ses af lærerne/pædagogerne hver dag fx ved at læse højt for læreren, fortælle hvor højt morgenhumøret er mv.

Tilrettelæggelse af understøttende undervisning

Den understøttende undervisning kan have et fagligt indhold, men den kan også anvendes til at give elever- ne sociale kompetencer, skabe motivation, trivsel og læring. Formålet er, at eleverne får tid til faglig fordybelse, får afprøvet og trænet faglige færdigheder og sociale kompetencer fra undervisningen samt koblet teori og praksis.

Indskolingen

UU-timerne vil i indskolingen primært blive brugt til at understøtte trivsel, bevægelse og sociale kompetencer, trafiktræning, sundhed mv.

Mellemtrin/udskoling

UU-timerne på mellemtrin og i udskolingen vil primært blive anvendt til udeskole, træning af færdigheder, opsamling og forberedelse til undervisningen, seksualundervisning mv.

Vedtaget i skolebestyrelsen 12-6-2019. Princippet skal evalueres i januar 2021.